Udstødningssystem: Dele og samling

Med denne information vil du vide, hvad der er inkluderet i et udstødningssystem, og hvordan delene er forbundet. Uanset om det er til en original bil, en tunet bil eller en racerbil. Speeding har bygget og assisteret med udstødningssystemer til både gadebiler og vindende racerbiler i over 10 år med meget gode resultater, og nu er det din tur til at lære, hvordan man gør det på den bedste måde.

Vi vil gennemgå alle delene, så du føler dig tryg ved dine valg, og hvordan du forbinder disse og får dem til at hænge sammen på den bedste måde.

Samlet set kan man sige, at et udstødningssystem leder udstødningsgasser fra motoren væk fra bilens karrosseri. På vejen renser en katalysator udstødningsgasserne, og lyddæmpere holder støjniveauet nede.

De forskellige dele af udstødningssystemet:

1. Grenrør
2. Turbo
3. Nedløbsrør (forreste udstødningsrør)
4. Flex rør
5. Katalysator
6. Lyddæmper
7. Udstødningssamlinger / V-bånd
8. Rørdele
9. Cellfix
10. Lambdasonde
11. Monteringsdetaljer
12. Udstødningsbandage / varmebeskyttelse

Grenrør

En udstødningsgrenrør opsamler udstødningsgasserne fra alle cylindre ned til et udstødningsrør eller til turboen. Er det en V-motor, kan der bruges to udstødningsrør hele vejen, et til hver cylinderbank.

Originale manifolder er støbte og meget kompakte med skarpe vinkler. Dette er omkostningseffektivt og servicevenligt, men ikke så godt set ud fra et power-synspunkt. Skal bilen tunes, ønsker man ofte et andet design på manifolden uden skarpe vinkler. Det er her, original og eftermarked adskiller sig.

Udtræksgrenrør kaldes normalt, når alle rørene er lige lange og har bløde fine bøjninger. Dette fylder meget i motorrummet, men tillader en høj udstødningsgasstrøm. Denne type manifold bruges til stærkere tuning / trimning af motoren.

Turbo

Turboen er en del af udstødningssystemet, mere præcist turbinen og udstødningsmanifoldforbindelser (turbinehus) hvor udstødningsgasserne passerer. Originalt, selv turbinehuset kan passe til manifolden som en enkelt del. På eftermarkedet er disse boltet sammen som separate dele.

Den effekt et turbinehus / udstødningshus kan klare er bestemt af hvor meget udstødningsgas der passerer igennem og hvor meget plads der er tilbage til udstødningsgasserne. Hvis der er flere udstødningsgasser, end der er plads, vil udstødningshuset virke som en begrænsning på høje omdrejninger, når der er et højt udstødningsgasflow.

Nedløbsrør (forreste udstødningsrør)

Det forreste udstødningsrør, der er monteret direkte efter turboen eller manifolden, kaldes downpipe. En katalysator, flexrør og lambdasonde er også normalt monteret på dette rør. Denne del kan have en større diameter end resten af ​​udstødningssystemet, da udstødningsgasserne er på deres varmeste nær motoren, og varme udstødningsgasser fylder mere end kolde. Så for at få et godt flow og mere kraft / mindre modtryk, kan nedløbsrøret have en større diameter for bedre flow. Længere nede i udstødningssystemet afkøles udstødningsgasserne, og diameteren på udstødningsrøret kan indsnævres

Flex rør

Flexrør er monteret for at kompensere for bevægelser. Derfor kan dette også kaldes en kompensator i visse sammenhænge. Nedløbsrøret er monteret på turbo/manifold i den ene ende. Den anden ende monteres mod motoren og så kommer flexrøret og forbindes med resten af ​​udstødningssystemet. På denne måde sidder nedløbsrøret dæmpet monteret mod motoren og de bevægelser, der opstår mellem motor og karrosseri / resten af ​​udstødningssystemet (catback) optages af flexrøret.

De to mest almindelige typer flexrør er en plisseret bælge og en metalspiral.

Plissébælgen er ikke glat på indersiden som stålspiralen, men modstår derimod større kræfter, hvilket gør den til valget på eftermarkedet. Så selvom stålspiralen med sin glatte inderside har bedre flow, bruges plissébælgen i performance-udstødningssystemer. Begge kan absorbere bevægelser lige godt og begge er forstærket med en ydre stålfletning, der holder konstruktionen sammen.

Et flexrør, uanset model, skal monteres, så de er upåvirkede i hvileposition. Der bør derfor ikke være brudkræfter, når bilen holder stille. Hvis flexrøret allerede er bøjet i hvileposition, vil det hurtigt knække, når der sker flere bevægelser.

Katalysator

En katalysator har til opgave at rense motorens udstødningsgasser (katalytisk udstødningsgasrensning). For at katalysatoren kan virke, skal temperaturen nå op på mindst 5-600 grader. Derfor bør en katalysator ikke placeres for langt fra motoren.

Der findes flere forskellige typer katalysatorer, hvor både eksternt design og indhold er forskelligt.

Original, katalysatoren er fastgjort til resten af ​​udstødningssystemet. På eftermarkedet kommer denne ofte med klemmer, så den nemt kan skilles ad til eftersyn, da dette er en servicedel. En eftermarkedskatalysator har svejseforbindelser eller forbindelser, der kan spændes fast på et eksisterende rør ved hjælp af klemmer.

Indholdet er metallisk eller keramisk, hvoraf det metalliske er mest udbredt på performance-eftermarkedet. Indholdet måles også i tæthed eller celler pr. tomme. hvor de mest almindelige er 100, 200 og 300 celler pr. tomme. Flere celler pr. tomme giver bedre stimuleringseffekt, men dårligere flow. Derfor har en 100 cellers katalysator det bedste flow, men renser dårligere end de andre typer. En katalysator med 100 celler pr. tomme kan dog bestå en inspektion uden problemer, hvis resten af ​​motorens hardware og software er i orden.

Almindelige udtryk:

Race Catalyst = 100 celler
Sportskatalysator = 200 og 300 celler

Ligesom turboens udstødning er det umuligt at sige, hvor meget kraft en bestemt katalysator kan klare. Dette afhænger helt af flere forskellige faktorer. Her lister vi blot nogle få, der kun har med udstødningssystemet at gøre:

• Hvor meget udstødningsgas skal passere (inklusive motorvolumen, overladning og rpm)
• Hvor mange celler pr. tomme
• Katalysator diameter og længde.
• Udstødningssystemets øvrige diameter, længde, antal bøjninger og bøjningstype.

Lyddæmper

Lyddæmpere dæmper lyd og resonans og fås i forskellige varianter både hvad angår udseende og montering samt indhold.

Der er mange varianter, men alle har altid mindst et indløb og et udløb. Disse monteres med klemmer eller ved svejsning til resten af ​​udstødningssystemet.

Da røret, der fører udstødningsgasserne gennem lydpotten, er perforeret (har huller i), kan lyden passere ud i selve lydpotten og dæmpe lyden.

Hvad får lyden til at blive dæmpet i en lyddæmper:

• Lyddæmperform
  Hvis lyddæmperens krop er stor, dæmpes lyden bedre end en lille lyddæmper. Dette for at der er plads til mere dæmpning. Selv lyddæmperens form kan reducere lydniveauet. Et stort lyddæmperhus giver bedre støjreduktion, selvom det er af fuldstrømstypen.
• Dæmper
  Det er noget der reducerer lyden og der er mange teorier om hvordan en lyddæmper skal vikles. Hård eller løs, type hynde og om den skal opdeles i rum på skift med og uden uld. Dette påvirker ikke motoreffekten.
• Antal og størrelse på hullerne i det perforerede rør.
  Antallet af huller og størrelsen af ​​hullerne i det perforerede rør påvirker knap nok motorkraften, men støjniveauet så meget desto mere. På den måde kan du få en fuldstrøms lyddæmper med god dæmpning uden effekttab.
• Fullflow eller ikke
  En fuldstrøms lyddæmper har et lige perforeret rør, der tillader det højeste flow gennem lydpotten, dette betyder også mindre støjreduktion end den klassiske OEM lyddæmper hvor udstødningen skal passere diagonalt/zigzag gennem lydpotten, hvilket også fanger/dæmper det meste af lyden.

Udstødningssamlinger / V-bånd

Et udstødningssystem er ofte meget langt og skal deles på mindst ét ​​punkt for at kunne håndteres. Derfor bruges samlinger kaldet udstødningssamling eller udstødningsflange. Det er stålplader, der er svejset til udstødningsrørene og boltet sammen med en pakning imellem.

Nu bruges V-bånd mere og mere. Det er to runde stålflanger, der spændes sammen ved hjælp af en klemme, der ligner en slangeklemme med kanter.

Rørdele

Hele udstødningssystemet består af rørdele og andet tilbehør såsom katalysator, udstødningsflanger, lyddæmpere, flexrør og meget mere. De originale rørdele bukkes i maskiner, så de passer perfekt til bilens form. På eftermarkedet fås disse dele forbøjet i 30, 45, 60, 90 og 180 grader og er samlet som Lego med udstødningsklemmer.

Forskellige materialer på rørdele fås men også forskellige dimensioner alt efter hvor i udstødningssystemet delene skal bruges. Dette for at du som bygherre kan få et udstødningssystem efter dine ønsker.

Cellfix

Cellfix lambda delete er en adapter, der hæmmer udstødningsgasstrømmen til lambdasonden. Denne adapter sidder mellem udstødningsrøret og lambdasensoren, som hæmmer udstødningsgasstrømmen.

Cellfix lambda delete-adapteren bruges, når du for eksempel har installeret racerkatalysatorer på en nyere bil og modtager fejlkoder på udstødningsgasbehandlingen. Når denne adapter skrues ind i lambdaudløbet mellem udstødningssystemet og lambdasonden, forsvinder fejlkoden på grund af for højt flow. Der er et standard M18x1,5 gevind på cellefixeringen, så de passer til alle almindeligt brugte lambdafatninger.

Cellfix anvendelsesområder:

• Løsning på fejlkode P0420 med race/sportskatalysator
• Flytning af lambdasonden, som er placeret direkte efter turboen
• Forskydning af lambdasonde ved ekstrem udstødningsgastemperatur

Lambdasonde

En lambdasonde måler luftbrændstofblandingen i udstødningssystemet til bilens motorstyrning (ECU) skal vide hvor meget brændstof der skal sprøjtes ind. En lambdasonde sidder foran katalysatoren og hjælper ECU'en med brændstofblandingen (kontrolsonde). Den anden lambdasonde er bag katalysatoren og fortæller om funktionen (diagnosesonde).

På eftermarkedet / performance bruges kun en kontrolsonde foran katalysatoren, da serviceintervaller er hyppige, og katalysatoren inspiceres visuelt. Modtryk i Grenrør / efter turboen kan også måles og fortæller så om en katalysator er ved at blive tilstoppet.

Monteringsdetaljer

Udover udstødningsrør og de forskellige dele af udstødningssystemet, som hver har en funktion, er der ophæng og monteringsdele i et udstødningssystem. Kroge er monteret i bilens karrosseri og på udstødningssystemet. Med krogene kan udstødningssystemet hænges op ved hjælp af udstødningsgummierne. Disse tillader en vis mobilitet i systemet, så det ikke monteres lydløst. Dette er for at forhindre, at der opstår revner, når karosseriet og udstødningssystemet vil bevæge sig. Udstødningsgummiet fungerer således som bindeled mellem krogen på udstødningsrøret og krogen på udstødningssystemet.

Originale monteringspunkter i karrosseriet er ofte rigtig gode og kan bruges som inspiration til nybyggeri.

Performance udstødningsgummi er tilgængelig, som yderligere holder udstødningssystemet på plads.

Udstødningsbandage / varmebeskyttelse

Udstødningsbandage, turbohætte og varmebeskyttelsesmåtte er nogle dele, der bruges til at holde temperaturen i udstødningssystemet nede. Det er frem for alt den del af udstødningssystemet, der er i motorrummet, man ønsker at have varmebeskyttet. Dette er fordi at motoren selv afgiver varme og man ikke ønsker at tilføre mere strålevarme i motorrummet fra udstødningssystemet.