Stort lager | # Egen udvikling | # Viden

 

Bremsesystem: Dele og tilslutning

 

Her får du et overblik over, hvordan et bremsesystem fungerer, og hvilke dele der medfølger.

De forskellige dele er opdelt i overskrifter som vist nedenfor. Disse overskrifter giver tilsammen et billede af, hvilke dele der kan bruges, og om en opgradering er nødvendig eller ej.

De forskellige dele af bilens bremsesystem er:

  1. Pedalbox / Bremsepedal
  2. Bremsesensor
  3. Bremse servo
  4. ABS enhed
  5. Bremsecylinder
  6. Bremsevæskebeholder
  7. Bremsevæske
  8. Handbrekk / Hydraulisk handbrekk
  9. Bremsekaliber
  10. Caliper adapter
  11. Bremseskiver
  12. Bremseklodser
  13. Biasbar
  14. Fordelingsventil
  15. Bremsebølge
  16. Bremsereduktion / Bremselåsning
  17. Bremseslange / rør / koblinger
  18. Udluft bremserne
 
 

1

Pedalbox / Bremsepedal

Funktionen af ​​en pedalholder/bremsepedal er at få et gear, så man bliver stærk. Du har et forhold på ca. 5:1 til 7:1. Det betyder, at hvis et pedalstativ har et forhold på 7:1 og du trykker 10 kg på bremsepedalen, lægges der 70 kg på bremsecylinderen (7x10). Hvis der bruges en bremseservo, skal der ikke så meget transmission til som uden en bremseservo.

Det originale pedalstativ monteres normalt hængende. På eftermarkedet er der også gulvmonterede pedalstativer.

Pedalstativet er forbundet til hovedbremsecylinderen, bremsesensoren, bremsevæskebeholderen og bremseservoen, som vi vil gennemgå mere nedenfor.

Eftermarkedet pedalholdere har normalt en såkaldt bremsebalance, der tillader to bremsecylindre og dermed justering af bremsekraften mellem bag- og frontkredsløbet. Ved at justere bremsekraften mellem bag- og forhjul, kan der opnås en kortere bremselængde og det er noget man ønsker, når man kører racerløb. Selv en bremsereduktion kan opnå samme resultat, men dette reducerer i stedet kraften til et hjulpar i stedet for at justere kraften.

 
 

2

Bremsesensor

Når en bil bremser, påvirkes en sensor, som sender et signal om, at bremselyset skal tændes. Med dette signal kan andre ting også styres med et eftermarkedskontrolsystem (ECU).

Denne kontakt/sensor kan monteres direkte på bremsepedalen men kan også monteres på fx hovedbremsecylinderen, så der sendes et signal når trykket i bremsekredsløbet stiger.

 
 

3

Bremse servo

En bremseservo forstærker bremsekraften fra bremsepedalen til hovedbremsecylinderen. Bremseservo er en stor vakuumklokke, der er monteret mellem bremsepedal og bremsecylinder på de fleste originale biler. Denne forbindes så med en slange til motorens indsugning. Når du bremser og slipper gassen, skaber motoren et vakuum. Med dette vakuum suger bremseservoen ved hjælp af en membran sig sammen og er med til at skabe strøm til hovedbremsecylinderen.

En kontraventil er monteret på slangen mellem motoren og bremseservoen. Dette er for at kun vakuum og ikke tryk kan nå servoen. Det er vigtigt, at slangen er forstærket og kan modstå vakuum korrekt.

 
 

4

ABS enhed

En bil med ABS har en såkaldt ABS-enhed installeret. Denne enhed giver dig mulighed for at bremse max uden at låse bremserne. Fordi denne enhed pulserer bremsekraften, så bremserne ikke låser, kan du styre bilen. Uden bremseservo kan bremserne låse ved hård opbremsning og så kan du ikke styre bilen.

Original ABS er næsten altid monteret på biler. På eftermarkedet, især ved racing, er dette frakoblet, da det ikke er tilpasset racing. Der er ABS-enheder til racerløb, men det er ikke så almindeligt.

Da originale biler med ABS har et såkaldt to-kredsløbssystem, har ABS enheden to indgange fra hovedbremsecylinderen og 4 udgange, en til hvert hjul. På denne måde kan hvert hjul justeres separat ved hjælp af en tilsluttet ABS-kontrolenhed (ECU)

 
 

5

Bremsecylinder

En Bremsecylinder overfører kraften fra bremsepedalen gennem bremseledninger ud til bremsekaliberen. Udover at kunne justere bremsekraften med pedalstativets gearforhold, kan du også hydraulisk transmission justere den kraft, der kræves for at bremse bilen.

To-kredsløbssystem betyder, at bremsesystemet har to separate hydrauliske kredsløb, oprindeligt er venstre for- og højre baghjul normalt forbundet i det ene kredsløb og omvendt i det andet kredsløb. Med et eftermarkeds pedalstativ og bremsebalance forbindes for- og baghjulsparrene i stedet. Dette er for altid at have bremsekraft, selvom et kredsløb er brudt.

Original hovedbremsecylinder har to separate kredsløb i samme cylinder = to udgange.
Eftermarkedsbremsecylindre har normalt kun ét kredsløb, men så bruger du i stedet en bremsevægt med to cylindre, en bagpå og en foran.

En bremsecylinder har en forbindelse til indløbet af bremsevæske fra bremsevæskebeholderen. Dette system er ikke tryksat men kun selvflydende og derfor skal beholderen monteres over cylinderen. Udover indløbet er der et eller to udløb mod bremsekaliberen. Dette er tryksiden og her er det vigtigt at monteringen er udført korrekt da bremsekraften kan gå helt tabt hvis den tilsluttes forkert.

Bromscylindrar finns med integrerad behållare och för extern behållare. Förutom tryckande cylindrar så finns dragande bromscylindrar. Vilken cylinder som används beror helt på utformning av pedalstället.


Mindre bremsecylinder = mindre pedalkraft for en given spændekraft ved bremsekaliberen = længere pedalvandring.
Større bremsecylinder = større pedalkraft for en given spændekraft ved bremsekaliberen = kortere pedalvandring.

 
 

6

Bremsevæskebeholder

Et bremsevæskebeholder forsyner en eller flere bremsecylindre med bremsevæske. Original, denne er ofte monteret direkte på cylinderen, det kan se sådan ud på eftermarkedet også, men normalt bruges eksterne beholdere.

Et låg til påfyldning og en eller to udgange er det eneste der bruges. Der kan være et ekstra udtag, der forsyner koblingens hovedcylinder med væske. Der kan være udtag til slangetilslutning eller med gevindtilslutninger.

 
 

7

Bremsevæske

Speciel hydraulikvæske kaldet bremsevæske bruges i bremsesystemer. Dette er fordi denne tager sig af indvendige pakninger og ikke komprimeres ved høje tryk. Over tid absorberer bremsevæsken fugt, som kan komprimeres ved høje tryk og så føles bremsepedalen svampet. Derfor bør væsken skiftes med jævne mellemrum, helst hvert år. Oftere i væddeløb.

Original bremsevæske har egenskaber til lange serviceintervaller, men kan ikke tåle så høj varme under hård kørsel, hvor bremseklodser udsender ekstra varmestråling. Performance væske til eftermarkedet har i stedet egenskaber for højt varme/kogepunkt og skal i stedet skiftes oftere.

Forskellige varianter af bremsevæske og DOT-klassificering er tilgængelige læs mere om her.


DOT5 - Silikonebaseret bremsevæske = ikke-hygroskopisk = ikke brugt i dagens tilstand.
Hvis denne skal bruges, skal du kontrollere omhyggeligt, at alle pakninger og systemet generelt kan klare dette.

 
 

8

Handbrekk / Hydraulisk handbroms

En håndbremses funktion er at holde bilen stille ved parkering. Den klassiske håndbremse aktiverer bagbremserne gennem et håndbremsekabel. Nu bliver der i stigende grad brugt en elektrisk håndbremse og bremsekaliber med elmotor.

I racing/på eftermarkedet er der håndbremser, der er forbundet til bagbremsekredsløbet. Dette er en hydraulisk håndbremse. Denne type bremse fungerer ligesom bremsepedalen, der aktiverer en hovedbremsecylinder. Dette bruges ikke til at holde bilen stille i længere tid, men er primært til drift og rally. Denne er heller ikke godkendt til brug på gaden, så skal det originale håndbremsesystem også bruges.

En hydraulisk håndbremse kan monteres i serie mellem bremsepedalen og bagbremserne, bortset fra én fordelingsventil anbefales under installationen. Ligesom fodbremsen kan håndbremsen have forskellige forhold for at justere den kraft, der kræves for at låse baghjulene. Der findes også forskellige varianter af håndbremser, hvor hovedcylinderen er monteret fremad, bag på håndbremsen eller separat med en forlænget stødstang.


En hydraulisk håndbremse må ikke bruges som parkeringsbremse en lengre tid (1h +), då systemet taber tryk

 
 

9

Bremsekaliber

En bremsekaliper har til opgave at trykke bremseklodserne sammen med bremseskiven med den kraft, som føreren påfører gennem bremsepedalen. På den måde skabes der friktion mellem bremseskiven og bremseklodserne, så bilen kan stoppes.

Bremsekaliber kan monteres overalt omkring bremseskiven ved hjælp af caliperadaptere. Afhængig af konstruktion og hensigt fastlægges positionen og denne kan variere. Nogle gange sidder åget foran skulderen og nogle gange bagved. Tidligere har bremsekalipre med stempel været mest almindelige. Nu mere, en række forskellige monteringer, antal stempler og type åg bruges til at optimere bremseydelse, sikkerhed og holdbarhed. Flere stempler på en original bil kan betyde længere serviceintervaller, mens flere stempler på en performancebil kan betyde mere jævn klemkraft og dermed mere effektiv bremsning.

En caliper har en luftnippel monteret i toppen, nogle gange to nipler, hvis caliperen er delt i to med stempler på hver side. Der er ingen udgang på bremsekaliperen, men kun et input, da bremsevæsken, der skubbes fremad, vender tilbage igen, når bremsepedalen slippes tilbage til hvile.

 
 

10

Caliper adapter

En original bremsekaliper har ofte en bremsecaliper/caliper adapter, der sættes fast på spindlen. Dette er for at holde åget på plads og centreret mod bremseskiven. Bremsecaliper adapter er med andre ord et beslag til bremsekaliber.

Det er almindeligt at bremsekaliberen skiftes/opgraderes og så skal du bruge en adapter, et beslag til at montere bremsekaliberen på bilens spindel. Der er mange færdige varianter at vælge imellem, der passer til populære bremsekalipre og muliggør montering på andre bilmodeller, end det oprindeligt var tiltænkt.

En caliperadapter / bremseklemme / calipermontering er simpelthen monteret med bolte mellem caliper og spindel for at holde caliperen på plads.

Der findes varianter til dobbelte bremsekaliber, hvor en er til fodbremsen og en til håndbremsen.

 
 

11

Bremseskiver

En bremseskive er en del af bilens bremsesystem og sammen med bremsekaliber og bremseklodser kan du stoppe bilen. Original, diameter og tykkelse på bremseskiven beregnes ud fra bilens vægt og effekt. I eftermarkedet eller ved racerløb ønsker man ofte en bremseskive, der har en større diameter og tykkelse. Disse to parametre giver fordele, der forbedrer bremseydelsen.

Større diameter giver bedre gearing og dermed bedre bremseevne. Større diameter og tykkelse giver også større masse, der kan lagre mere varme og dermed give køligere bremser. Dette giver igen en bedre levetid for bremserne.

Nogle ting, der adskiller forskellige bremseskiver er:

  • Diameter
  • Tykkelse
  • Offset
  • Boltmønster / centerhul
  • Køling / følsom over for rotationsretning
  • Håndbremserygge
  • Slidser / Borede huller
  • Løse nav og slidflader
  • Materiale
Der er meget information at læse på dette område.
 
 

12

Bremseklodser

Bremseklodser er en del af bilens bremsesystem og sammen med bremsekaliber og bremseskiver kan du stoppe bilen. Originale bremseklodser er lavet til at have et godt indledende bid/høj friktion, men de tåler ikke varme særlig godt. Derfor kan originale bremseklodser "gå dårlige" efter flere hårde opbremsninger, når temperaturen overstiger, hvad klodserne kan klare.

På eftermarkedet/performancen findes bremseklodser, der kan modstå væsentligt højere temperaturer for at kunne bruges under hård kørsel og racing. Det der sker nu er, at bremseydelsen ved kold/lav temperatur ikke er så god. Man skal derfor køre lidt, så bremseklodserne når en vis temperatur, før de når deres fulde potentiale.

Forskellige typer bremsematerialer er tilgængelige, og disse er velegnede til forskellige formål forskellige anvendelsesområder.

 
 

13

Bremse køling

Både bremseklodser, bremsekalipre og bremseskiver kan modstå høje temperaturer, men uanset hvilke materialer der bruges til at modstå høje eller ekstreme temperaturer, er bremsekøling en god løsning til at køle bremserne og holde bremseydelsen i top.

Bremseskiver har ofte indbygget køling som standard i form af et ventilatorlignende mønster mellem slidfladerne. Men ofte er det godt at supplere med ekstra køling/ventilation for at fjerne den værste temperatur. Dette gøres ved at dirigere koldløft fra fronten af ​​bilen ud til forbremserne. Forskellige løsninger er tilgængelige med i det mindste skal du føre luft fra fronten til bremserne, så luften i fælgen omkring bremserne udskiftes hurtigere.

Det er nok at pege slangen mod bremserne, men mere avancerede løsninger omfatter bremseskjoldet, der har tilslutning til en slange, der trækker kold luft fra fronten af ​​bilen. Uanset hvordan du vælger at gøre det, er det en god løsning at tilføre luft til bremserne. - såkaldt bremsekøling.

 
 

14

Fordelingsventil

En håndbremse kan aktiveres på to måder:

  1. I serie på det bagerste kredsløb af bremsesystemet.
  2. Ved hjælp af en fordelingsventil så bremsesystemets sikkerhed kan opretholdes.

En hydraulisk håndbremse er forbundet til det hydrauliske bremsesystem og skal tilsluttes gennem en fordelingsventil. På den måde er fodbremse og håndbremse adskilt, selvom de er tilsluttet samme kredsløb. Dette forhindrer bremserne i at låse og sikkerheden opretholdes.

Tilslutningen kræver flere forbindelser og der er mere at tænke på, men slutresultatet er bedre og mere sikkert, end hvis håndbremsen er seriekoblet på bagbremsekredsløbet.


Bremsesystemet og fordelingsventilen er følsomme over for snavs. Snavs i bremsesystemet ødelægger indvendige pakninger over tid, mens fordelingsventilen viser symptomer direkte ved fx binding. Dette er godt, da du med det samme får en indikation af snavs i systemet!

 
 

15

Bremsebølge

Bremsebølge er præcis som den lyder, en bølge (bremsebølge), der fordeler bremsekraften mellem bag- og forbremse. Tænk på det som en gynge med lige stor vægt i begge ender (1). Hvis aksen er i midten, er svinget i bølge. Men bevæges akslen lidt i én retning, ændres kraften mellem de forskellige sider (2). Sådan justerer du bremsekraften mellem bag- og forbremse.

For at dette skal fungere, er det nødvendigt med to hovedbremsecylindre, en til forbremsen og en til bagbremsen. Når bremsebalancen justeres, ændres aksen i midten (svarende til balancen på billede 1 og 2.), og kraften fordeles forskelligt mellem de to bremsecylindre.

For at præcisere dette yderligere kan man sige, at de to skalaer er bremsecylindre og akslen i midten er bremsepedalen, som vægten balancerer på.

Der er kun én kendt type bremsebalance, men designet og modellen kan variere.

 
 

16

Bremsereduktion / Bremselåsning

En reduktion eller låsning til bremsesystemet bruges til at justere, hvor meget bremsekraft der skal fordeles eller helt fjernes. Afhængigt af hvor disse ventiler er monteret, kan bremsekraften reduceres/fjernes på det pågældende kredsløb. Hvis ventilen er monteret på det forreste kredsløb, kan trykket justeres eller helt fjernes på det forreste kredsløb med det bagerste kredsløb upåvirket. Dette gælder også, hvis ventilen kun er monteret på bagkredsen.

Bremsejustering

En bremsejustering har et rat eller håndtag, der kan justeres helt kontinuerligt eller i trin, så alt eller kun et vist tryk når frem til bremserne. Hvis der ikke bruges en bremsebølge, kan denne form for reduktion i stedet bruges på det kredsløb, der ikke burde have så meget bremsekraft, normalt foran. Denne ventil kan også bruges, hvis bagbremserne har for meget bremsekraft.

Bremselåsning

Hvis der anvendes bremselås, kan trykket afbrydes helt. Dette gøres i fx dragracing, hvis bagdækkene skal varmes op. så kan bremsetrykket afbrydes helt fra baghjulene, så de kan snurre, mens forbremserne har fuldt bremsetryk.

Begge disse typer har en indgang fra bremsepedalen og en udgang til bremsekaliberen. De er forbundet i serie med bremseledningen til for- eller bagbremser.

 
 

17

Bremseslange / rør / koblinger

Bremserør, bremseslanger og tilslutninger er det, der forbinder alle delene i et bremsesystem. Bremserør bruges normalt fra hovedcylinderen ud til hjulhuset i de områder, der er faste og ikke har kontakt med hjulophænget, der bevæger sig. Derfra bruges så bremseslange som er fleksibel og kan bevæge sig med hjulophænget.

Bremseslanger

Der bruges originale gummibremseslanger, selvom disse er forstærkede, bøjer de og får bremsepedalen til at føles blød. Gummi ældes og kan give problemer, når indersiden slipper snavs eller svulmer, så flowet hæmmes med ujævn bremsevirkning til følge.

Stålflettet bremseslange

Ofte erstattes den originale gummibremseslange af stålomviklede plastikbremseslanger med stålfletning som dæksel. Denne type slange bøjer ikke så meget, at det mærkes og har desuden så god en levetid, som ikke kan måles på andet. Derfor er denne slange monteret i stedet for den originale bremseslange i eftermarkedet og racing.

Bremserør

Bremserør fås i kobber og kobber-nikkel. Kobber-nikkel er lidt hårdere / stivere end kobber og skal ikke spændes så stramt. Det er nemmere at få disse pænt tegnet. Læs mere om, hvordan du kan koniske bremserør.

Tilslutninger / koblinger

De forskellige forbindelser kaldes bremsenipler, luftnipler og kompressionsfittings. Disse gør det muligt at skrue rør og slanger ind i de forskellige bremsekomponenter og holde tæt. Næsten udelukkende anvendes følgende tråde:

  • 3/8" -24
  • 7/16" -20
  • M10x1
  • M12x1

På europæiske og japanske biler bruges M10 og M12. På amerikanske biler bruges 3/8'' og 7/16''. Når man bygger eftermarked er de mest almindelige tråde 3/8" og 7/16" men også M10 og M12 bruges nogle gange, så vær opmærksom på dette.

For at produkterne holder tæt med koblinger har begge dele en tilspidsning. den ene har konkav og den anden har konveks tilspidsning.

 

3/8" og M10 er ens i størrelsen. Disse bruges på tryksiden mellem bremsecylinder og bremsekaliber.
7/16" og M12 bruges på lavtrykssiden mellem reservoir og bremsecylinder.

 
 

18

Udluft bremserne

Sådan skal du udluft dit bremsesystem, kan du læse mere om her men grundtanken er, at bremserørene ikke skal være på det højeste punkt, fordi en luftboble nemt sætter sig fast der og er svær at fjerne. Luft i bremsesystemet får bremsepedalen til at føles "svampet".