Motorstyringssystem: De forskellige dele, der findes

Her får du et overblik over, hvordan et styresystem (ECU) fungerer, og hvilke dele der er tilsluttet dette.

De forskellige dele er opdelt i overskrifter som vist nedenfor. Disse overskrifter giver tilsammen et billede af hvilke sensorer, spoler og tændingsdele etc. der kan bruges.

De forskellige dele af motorstyringssystemet.

1. Gashåndtagspositionssensor (TPS)
2. Elektronisk gas/gaspedal
3. Motor i tomgang
4. temperatursensor (IAT)
5. Vandtemperatursensor (CLT)
6. Udstødningsgas temperatursensor (EGT)
7. Ethanol sensor
8. Tryk sensor
9. Bankesensor
10. Lambdasonde (bredbåndslambda)
11. Udløser sensor
12. Tænding (tændspole / tændrør)
13. Brændstof dyse
14. Brændstofpumpe
15. Køleventilator
16. Speedometer
17. Brændstofniveausensor
18. Relæ
19. Andet elektrisk system (strømenhed)

Elektroniskt gasspjäll / gaspedal

Når der anvendes et elektronisk spjældhus, behøves ingen ekstern positionssensor. Denne er indbygget i spjældhuset. Mange E-dæmpere har også to tps sensorer og E-gas pedaler har to potentiometre. En hoveddonor og en backup. Husk det, når du tilslutter / sætter op!

Elektroniske gasspjældhuse fungerer ikke uden en elektronisk speederpedal, der forbinder.

E-gasspjæld har ofte 6 stifter

• Motor +
• Motor -
• TPS 1 (0-5V signal til ecu)
• TPS2 (0-5V signal til ecu)
• +5V fra ECU
• Jord til ECU

E-gas pedaler har ofte 6 stifter, tjek hvordan hver pin skal tilsluttes til netop din pedal. Gaspedalen har to potentiometre til TPS, som er forbundet til analoge indgange på ECU'en. Hvis en af ​​disse er PWM-styring, er denne forbundet til en digital indgang til ECU'en.

Indsugningstemperatursensor (IAT)

Indsugningstemperaturen måles i indsugningsrøret eller plenumkammeret ved at montere en sensor, der stikker et par millimeter ned. Indsugningstemperaturen er en vigtig parameter at tage højde for, for at motorstyringssystemet kan tilpasse sig det fremherskende miljø. Selvom det er muligt at køre uden IAT-sensor, anbefales dette ikke.

Indsugningstemperatursensorer har to ben og er ikke polaritetsfølsomme.

IAT er forbundet som følger:

• Jord til ECU (Sensorjord)
• Signal til ECU (specifik temperatur)

Vandtemperatursensor (CLT)

Vandtemperaturen bruges til elektronisk at aktivere en køleventilator eller udløse en sikkerhedsfunktion. Vandtemperaturføleren er monteret på motoren før termostaten, men hvis der er to tempfølere, monteres den anden efter termostaten på den "kolde side"

Vandtemperaturfølere har kun to ben som indsugningstemperatur og er ikke polaritetsfølsomme.

CLT er tilsluttet som følger:

• Jord til ECU (Sensorjord)
• Signal til ECU (specifik temperatur)

Udstødningsgas temperatursensor (EGT)

Udstødningsgastemperaturen måles i manifolden og udstødningssystemet. Flere EGT'er kan bruges til fx at logge vikarer på separate cylindre. Denne type sensor måler op til cirka MAX 1300 grader og kaldes type K på eftermarkedet, da denne er langt den mest almindelige, selvom der findes varianter.

En EGT-forstærker skal bruges til at forbinde denne type sensor til et styresystem. Nogle ECU'er har dette indbygget, og så behøves ingen forstærker.

Tilslutning af EGT forstærker:

• Jord til ECU
• Signal til ECU (0-5V)
• Jord til krop
• +12V tændspænding

Tilslutning af EGT:

• Jord till ECU
• Signal till ECU (0-5V)

Tryk sensor

Tryksensorer bruges på forskellige områder og måler trykket af luft, olie, vand, brændstof og andre flydende medier.

En tryksensor til luft kaldes en kortsensor. Disse bruges oftest til styresystemer i stedet for luftmassemålere, hvor tryk måles i stedet for luftstrøm og giver et mere præcist resultat.

• Jord til ECU
• +5V fra ECU
• Signal til ECU (0-5V)

Bankesensor

En bankesensor registrerer "bank" / "spiking", eller som det faktisk er - en for tidlig detonation af luft/brændstofblandingen antændt af varme og ikke af tændrør.

Sensoren skrues direkte på motorblokken for at kunne genkende disse pigge. Ofte bruges to sensorer for at kunne dække et større område og genkende fejltændinger bedre.

Denne har to ben, er ikke polaritetsfølsom og er forbundet til dedikerede indgange i styresystemet. Med andre ord skal ECU'en understøtte bankeregulering/sensorer.

Lambdasonde (bredbåndslambda)

En lambdasonde måler lambdaværdien i udstødningsgasserne, Hvor effektiv er forbrændingen, der fandt sted af luft/brændstofblandingen. Støkiometrisk blanding er Lambda 1. Man kan også måle dette i AFR. Original, sådan en smalbåndet lambda bruges og denne mærkes først når værdien passerer over eller under lambda 1. En bredbåndet lambda kan derimod aflæse en værdi i et stort område omkring lambda 1. Fx Lambda 0,6 -1.4.

Bredbåndslambda anvendes udelukkende i eftermarkedsinstallationer da denne værdi skal kunne måles præcist ved indstilling af motorstyringsenhedens software, dette lægger fundamentet for hvor god sådan en indstilling (mapping) kan være.

To almindelige typer bredbåndslambda er LSU 4.2 og LSU 4.9.

Udløser sensor

Udløser sensor bruges på krumtap og knastaksel for at vide, hvor motoren er, så tænding og brændstof kan indstilles optimalt. Disse sensorer måler på en slags triggerhjul, der mangler en "tand". På denne måde ved ECU'en, hvornår en omgang er gennemført. Når denne aftrækker bruges på både krumtapaksel og knastaksel, ved ECU'en præcis, hvor knastakslen er i forhold til krumtapakslen og kan så klare tænding/brændstofindsprøjtning "sekventielt", hvilket er mere effektivt. Der er meget at læse om især triggersignaler.

Udløserhjul, der er monteret på krumtapakslen, har normalt et 60-2 eller 36-1 mønster. Knastaksel (Home signal) behøver kun 1 signal pr. omdrejning for at virke.

Hall sensor / Optosensor (Digital 3 ben)

• +5V/+12V (afhængig af sensor)
• Jord til ECU
• Triggersignal til ECU

VR-sensor (analog 2 ben)

• Jord til ECU
• Triggersignal til ECU

Tænding

Tændingssystemet giver strøm til tændrørene, der antænder luft/brændstofblandingen i forbrændingskammeret. Bedre tændingssystemer giver bedre forudsætninger for at antænde en rig (olieagtig) luft/brændstofblanding.

Tændspoler har brug for energikilden direkte fra batteriet. Styresystemet kan ikke "drive" disse. Derfor siger man, at der er brug for et tændingstrin / køretrin. Denne kan være separat eller indbygget i tændspolen. Kort sagt er det en enhed, der tillader separat tilslutning af strømforsyning, når ECU'en ikke kan klare dette.

Spoler er normalt smeltet med 15Ampere og er på samme forsyning som selve ECU'en.

Affaldsspark

Motoren har kun en krumtapakseludløser og ved ikke, hvor motoren arbejder. Tændrørene antændes 2 gange pr. omdrejning (360 grader). Tændspolen skal også aflade/uploade to gange pr. omdrejning.

Sekventiel tænding

Hvis der også bruges en trigger på knastakslen (Home signal), ved motoren hvilken arbejdshastighed den er på. Tændrørene tænder derefter kun 1 gang pr. omdrejning (360 grader). Tændspolen skal derfor kun aflades/oplades én gang pr. omdrejning, hvilket ikke stiller så høje krav til spolen, plus at der kan bruges separate tændspoler og systemet bliver mere effektivt.

Bränsledyser

Dyser sprøjter brændstof ind i motoren. Brændstofpumpen forsyner injektorerne med brændstof, som åbner og lukker ved hjælp af signaler fra ECU-boksen. Toppen af ​​sprederene er monteret i en brændstofbro / brændstofskinne. Derefter monteres bunden af ​​sprederene mod indsugningen. Det elektriske kontaktstykke er to-polet og ikke polaritetsfølsomt. Dette er knyttet til styresystemet, som åbner og lukker sprederene mere eller mindre afhængig af motorbelastning.

Spredere er tilsluttet tændspænding og her normalt sikret med omkring 15 Ampere.

Der findes forskellige typer diffusorer såsom top-fed, side-fed, high-ohm, low-ohm osv. Mere information om dette fås separat.

De to ben er forbundet som følger:

• +12V tændspænding
• Sprederudgang på ECU (signal)

Brændstofpumpe

En Brændstofpumpe tilfører injektorerne brændstof gennem brændstofledninger op til brændstofskinnen, hvor injektorerne er monteret. En brændstoftrykregulator opretholder et tryk til injektorerne.

Der er brændstofpumper til montering i brændstoftanken (intern brændstofpumpe) og der er til montering udenfor brændstoftanken (ekstern brændstofpumpe). Uanset model monteres disse i et passende beslag, så de sidder forsvarligt fast. Indløbet er forbundet med et forfilter eller direkte til brændstoftanken. Udtaget er forbundet med et brændstoffilter, som derefter føres videre til brændstofskinnen og fordeler.

Brændstofpumpen styres af ECU'en gennem et relæ (såkaldt brændstofpumperelæ). Bemærk kabeldimensionering til brændstofpumpe/forbruger. Det elektriske stik har to poler. Den ene er tilsluttet +12V og den anden til chassisjord.

Køleventilator

Styresystemet kan også styre radiatorventilatoren, så den tænder og slukker afhængigt af andre faktorer. På samme måde som en brændstofpumpe er forbundet med et relæ til ECU, er der også tilsluttet en køleventilator.

Ventilatoren er oftest monteret på vandkøleren og forbundet via et relæ til ECU'en.

Der findes også en anden variant af ventilatoren, der er forbundet til motoren med en såkaldt visco-kobling. Dette bruges normalt ikke i ydeevne.

Speedometer

Et originalt speedometer kan tilsluttes styresystemet, hvis denne måler er pulsstyret. Det er at der sendes en puls ud fra ECU'en til måleren og hastigheden stiger i takt med hastigheden. Hvis originale instrumenter ønsker dette signal, er det muligt at tilslutte dette.

Dette kontrolleres ved at måle om en puls fra OEM kontrolenheden når speedometeret/instrumentet.

Dette justeres så i softwaren ved at øge eller sænke frekvensen af ​​pulsen mod et GPS eller andet hastighedssignal.

Denne er forbundet til en digital indgang på styresystemet.

Brændstofniveausensor

Dette måler blot brændstofniveauet.

Der er mange varianter fra OEM, der kan bruges. Men det nemmeste og mest almindelige på eftermarkedet er at bruge en 0-90 Ohm sensor, der har et næsten standard boltmønster med 5 huller og CC-mål på 53mm

Niveausensoren har to ben. BEMÆRK Disse er polaritetsfølsomme!

• Jord til ECU
• Signal til ecu (analog)

Relæ

Andet elektrisk system (strømenhed)

Der er yderligere dele, der er forbundet til et styresystem såsom power unit (PDM), PWM-bokse, tastaturer, CAN-styring, EGT-sensorer, G-sensor osv. osv. men grundlaget er det samme. De er forbundet til en digital eller analog indgang. Indstil derefter funktionen i styresystemets software. Derved kan man også bruge det indsendte signal til at sende det ud eller manipulere signalet.