Information om tændspoler og hvordan de virker. Hvad er de forskellige typer, og hvad skal du bruge? Gennem alle årene har mange forskellige typer spoler og mærker givet os uvurderlig information om, hvad der virker og hvad der ikke gør.

Nu vil vi gennemgå de dele, du har brug for at kende for at træffe et vellykket valg af spoler til dit tændingssystem.

1. Hvad gør en tændspole?
2. Hvilke forskellige tændingssystemer findes der?
3. Tændingstrin / tændingsmodul
4. Brugte udtryk
5. Forbindelse
6. Fejlfinding

Hvad gør en tændspole?

En tændspole er kort forklaret forbundet mellem batteri, tændrør og ECU. Batteriet oplader spolen som en kondensator. Når styresystemet ønsker at antænde luft/brændstofblandingen i motorens forbrændingskammer, sendes et signal, der frigiver den energi, der er lagret i spolen. Denne energi ledes ud gennem tændrøret, hvor der dannes en gnist.

Hvilke forskellige tændingssystemer findes der?

• Tændspole (fordeler)
  Med en tændspole til fordeler passerer den energi, der genereres af tændspolen, gennem et tændkabel til en mekanisk tændingsfordeler. Dette fordeler igen energien til hvert tændkabel, som giver spænding til tændrøret/cylinderen. Denne type tændspole næsten kun i ældre køretøjer.
  

• Coil On Plug (COP)
  Denne type spole er monteret direkte mod tændrøret og kaldes coil on plug (COP) eller "Pencil coils". De kræver ikke tændkabler, men er monteret direkte på tændrøret, hvor energien kan genereres direkte ved tændrøret. Fordelen ved denne samling er, at der stort set ikke er noget spændingstab forårsaget af tændkabler. Derudover er det en kompakt løsning, der giver god plads til andre ting. Dette tillader også sekventiel tænding.

• Uafhængig tændspole
  En bloktændingsspole indeholder flere tændspoler, der via tændkabler forsyner tændrørene med den nødvendige energi gennem den respektive udgang. "Blok tændspoler" tilbydes med enkelt- og dobbeltgnistteknologi. For performance benyttes den simple variant, da hver cylinder ønsker separat styring (sekventiel tænding). Dobbeltgnistteknologi kaldes Waste spark og er, som navnet antyder, en spildt gnist, hvor spolen har måttet aflade og lade en ekstra gang per motoromdrejning.

• Tændingspatron
  Denne type tændspole består af flere tændspoler, samlet i en "kassette" / en enkelt komponent. Alle spoler tilsluttes tændrørene på samme tid under installationen. Denne type bruges egentlig kun på OEM-installationer.
  

Tændingstrin / tændingsmodul

De forskellige navne, der bruges i denne sammenhæng, er tændingsmodul (dumt tændspole) og tændingstrin (smart tændspole). Drivtrin kan også bruges nogle gange, men er diffust, da dette bruges både til tændingsmodul og tændingstrin.

Dumt tændspole har to stifter og betyder, at der kræves et tændingsmodul. Herved kan batteriet tilsluttes tændspolen, så energi kan lagres i spolen. Denne enhed er uafhængig af tændspolen.

Smart tændspole med tre stifter har et indbygget tændingstrin og betyder, at funktionen fra et tændingsmodul er indbygget i spolen. Så er der ikke behov for et separat tændingsmodul.

Begge typer tillader en høj strøm at passere, som afgiver varme. Derfor er det vigtigt at montere et tændmodul, så varmen kan bortledes, eller hvis tændtrinnet er indbygget, kræves der god ventilation til tændspolen.

Et styresystem (ECU) kan ikke betjene en tændspole uden et tændingstrin/modul. Derfor er det praktisk, hvis du kan bruge spoler med indbyggede tændingstrin for at undgå at skulle tilslutte en separat.

Brugte udtryk

• Waste spark
  Dette er, når flere cylindre deler en tændspole og skal aflades/oplades 2 gange pr. motoromdrejning. Dette stiller høje krav til tændingssystemet og er ikke at foretrække ved højere omdrejninger, forbrændingstryk og federe brændstofblanding
  
• Sekventiel tænding
  Det er, når hver cylinder har en separat tændspole, og ECU'en har både krumtap- og knastakselsignal. På denne måde aflades/genoplades spolen kun én gang pr. motoromdrejning. Dette giver et mere stabilt tændingssystem, især ved højere omdrejninger, forbrændingstryk og federe brændstofblanding.
• Dwell
  Angiver hvor mange ms (tid) en tændspole skal oplades fuldt ud ved en bestemt spænding, fx 14V. Spolens "Dwell time" tages i betragtning ved tuning af ECU'en, da den tid, det tager for spolen at lade helt op, bestemmer, hvor mange gange den kan aflades i løbet af en indstillet tid.
  

Forbindelse

Fejlfinding

For at kontrollere tændspoler/tændingssystemer har de fleste moderne eftermarked ECU'er et diagnose-/testsystem, hvor du kan teste input/outputs. Hvis du har gået ind i kontrolsystemets software og testet spoleudgangene (IGN), men stadig ikke kan få en gnist, så er et af følgende problemet:

• Kabelføring
  Ledningerne mellem styreboksen og tændspolen kan være i stykker eller beskadiget, så der er et hul, og signalet kommer ikke igennem.
  
• Forbindelse
  Tilslutningen af ​​tændspolen kan være forkert, så spolen ikke lader op. Vær forsigtig med jordpunkter!
• Spoler
  Tændspolen eller tændingstrinnet kan være defekt/brudt
  
• ECU Signal
  Den mindst almindelige årsag, men hvis ovenstående dele virker, er der en fejl i en udgang fra styresystemet.