Hvordan fungerer kølesystemet i en bil?

Her får du et overblik over, hvordan et vandsystem fungerer, og hvilke dele der medfølger.

De forskellige dele er opdelt i overskrifter som vist nedenfor. Disse overskrifter giver tilsammen et billede af, hvilke dele der kan bruges, og om en opgradering er nødvendig eller ej.

De forskellige dele af bilens kølesystem.

1. Vandkøler (radiator/varmeveksler)
2. Vandpumpe
3. Termostat
4. Ekspansionsbeholder / kedelanlæg
5. Kølerdæksel
6. Varmepakke (radiator/varmeveksler)
7. Swirl pot
8. Køleventilator
9. Temp sensor
10. Kølerslange
11. Kølevæske

Vandkøler

En vandkøler køler kølevæsken, som igen holder motortemperaturen nede. Køleren er oftest en vand/luft varmeveksler, der køler væsken i køleren ved hjælp af speed air eller en ventilator.

Køleren er monteret, hvor der kan skabes en god luftstrøm. Uanset om dette er forrest i bilen eller bagpå, skal der være kanaler, der fører luften gennem køleren. Her er det også vigtigt, at den luft, der kommer ind, også kan evakueres. Ellers vil køleren ikke kunne udføre sit arbejde, da der ikke vil være en gennemstrømning af luft.

Der findes forskellige typer kølere (varmevekslere). Vand/luft er det, der bruges til at køle vand i biler.

Vandpumpe

Vandpumpen skal cirkulere kølevandet gennem kølesystemet. Pumpen cirkulerer det varme vand opvarmet af motoren ud gennem vandkøleren og tilbage i motoren. På denne måde kan kølevæsken, der køles af vandkøleren, cirkulere og køle motoren. På denne måde cirkulerer vandet.

En original vandpumpe er normalt mekanisk og er monteret på motorblokken. Denne er forbundet til motorens krumtapaksel og er remdrevet. Så snart motoren snurrer, drejer vandpumpen. Når motoren går op, snurrer vandpumpen også hurtigere.

En elektrisk vandpumpe bruges oftest i ombyggede vandanlæg, hvor en mekanisk vandpumpe er blevet fjernet af forskellige årsager. Som navnet antyder, er denne drevet elektrisk og kan derfor styres frit, hvis der er tilsluttet et styresystem.

Du kan også kombinere en mekanisk og elektrisk vandpumpe i samme system, hvis der er en stor mængde vand.

Termostat

Termostatens opgave er ikke at sende kølevand ud i vandkøleren, hvis den ikke skal køles. For eksempel, når du starter en kold motor, ønsker du at bringe motoren op på driftstemperatur så hurtigt som muligt. Først når dette er sket, åbner og lukker termostaten for at opretholde arbejdstemperaturen, som normalt ligger omkring 82-92 grader.

En OEM termostat er monteret på slangen, der går til radiatoren (motorudtaget), i et beslag på topstykket eller radiatoren.

En eftermarkedstermostat er ofte slangemonteret, men andre specialbyggede varianter er også tilgængelige.

Ekspansionsbeholder / Kedelsystem

Ekspansionsbeholderen/låget er placeret som det højeste punkt på kølesystemet. Dette er for at du kan fylde vand op. Luft stiger ofte til det højeste punkt, og derfor kan systemet udluftes gennem dette punkt.

Nogle køleanlæg har ikke ekspansionsbeholder og kaldes så kedelanlæg. I kedelanlæg monteres kølerhætten direkte på vandkøleren og ventileres herfra.

Kølerdæksel

Kølerhætter til ekspansionsbeholdere og kedelanlæg har samme funktion. De bruges som overtryksventil i systemet. Systemets maksimale tryk bestemmes ved at vælge "hårdheden" på kølerhætten. Et låg på f.eks. 16psi (1,1 bar) åbner og frigiver ethvert tryk over det.

Vand koger ved ~100 grader. Kølesystemet i en bil kan blive varmere end det. Grunden til at vandet ikke koger er fordi systemet er under tryk. med andre ord kan et tryksat system fungere over 100 grader uden at koge.

Der findes forskellige typer radiatorhætter. Nogle i plastik og nogle i metal. Nogle er skruet på med gevind og nogle er bare drejet en kvart omgang for at låse. De har dog alle samme funktion. -At fungere som overtryksventil.

Varmepakke

En varmepakke fungerer som en vandkøler i et lille format. Denne opvarmes af kølevandet og monteres i kabinen sammen med en ventilator. Når ventilatoren startes, tager den varme fra varmepakken og begynder at cirkulere varm luft i kabinen.

En eftermarkedsvarmepakke fungerer på samme måde og har ofte et endnu mindre format end originalen.

Swirl pot

En såkaldt hvirvelgryde er for dem, der ikke har kølerhætten som højeste punkt. en anden grund er, hvis det er svært at få luftlommer ud af systemet. Så kan der monteres en hvirvelgryde som et ekstra højeste punkt, hvor luft/gasser kan samle sig.

Det er vigtigt, at denne virkelig monteres som det højeste punkt eller i hvert fald som det næsthøjeste punkt, hvis kølerhætten er det højeste punkt.

Forskellige varianter af hvirvelgryde fås, hvor der anvendes kølerhætter, men også hvor der kun anvendes en slangeforbindelse, der fører luften tilbage til kølerhætten, som så også skal være det højeste punkt.

Resultatet af en hvirvelpotte er et vandsystem uden gaslommer/luft fanget i systemet.

Køleventilator

Kølerventilatoren bruges til at strømme luft gennem vandkøleren. Et eksempel på hvornår dette starter er hvis bilen holder stille og bliver for varm. eller hvis bilen er kørt, men frigangen ikke er tilstrækkelig. I begge tilfælde hjælper ventilatoren med at strømme luft gennem radiatoren for at sænke kølevæsketemperaturen.

Den originale kølerblæser kan både drives elektrisk og af motoren med en såkaldt visco kobling / blæser kobling.

På eftermarkedet indenfor Performance / tuning anvendes næsten udelukkende elektriske blæsere.

Der er både suge- og tryk(blæsende) køleventilatorer.

• En skubbeblæser skubber hastighedsluften gennem radiatoren. Hastighed luft -> skubbeventilator -> køling.

• En sugeventilator trækker hastighedsluften gennem radiatoren. Hastighed luft -> køling -> sugeventilator.

Temp sensor 

En tempsensor overvåger kølevandets temperatur. Når arbejdstemperaturen overskrides, fortæller temperaturføleren og kan ved hjælp af tilhørende elektronik/styresystem starte køling eller anden funktion.

Kølevandsføleren kan installeres både før og efter termostaten. En på motoren og en på køleren. På denne måde kan både den varme og kolde side af kølesystemet overvåges med bedre kontrol.

Temperaturmåleren i bilens instrumenter modtager også data fra disse sensorer.

Kølerslange

En kølerslange bruges til at forbinde alle delene. Fælles mål til og fra vandkøleren kan være 35, 38 og 41 mm, men der bruges også mange andre størrelser. Til ekspansionsbeholdere og swirl pot kan der anvendes mindre dimensioner fra 4-20mm.

Montering af køleslanger sker normalt med en slangeklemme, men AN-fittings og slange bruges også til at forbinde dele.

Kølevæske

Kølevæsken, der cirkulerer i kølesystemet, er som udgangspunkt vand med forskellige tilsætningsstoffer, fx glykol. Vand blandes ganske enkelt med tilsætningsstoffet og hældes i systemet.

Glykol bruges til:

• Sænk frysepunktet
• Øg modstanden mod korrosion
• Hæv kogepunktet.

Andre tilsætningsstoffer, der kan tilsættes kølevandet udover glykol, kan øge køleeffekten og forhindre dannelse af gasser/luftlommer.