Udstødningsbandage - Information

Introduktion

Montering af udstødningsbandager udføres normalt på udstødningsdele såsom manifolder og udstødningsrør til biler, motorcykler, ATV'er med mere for at modvirke strålevarme og holde temperaturen i motorrummet nede. Udover alderen er strålevarme en af ​​de største årsager til, at slanger og kabler bliver dårlige. En Grenrør, der ikke har nogen form for varmebeskyttelse, hæver temperaturen i motorrummet og nærliggende komponenter og gør service af motorrelaterede dele uudholdelig eller umulig på grund af den høje varme selv et stykke tid efter, at motoren er blevet slukket.

En udstødningsbandage løser alle sine problemer og giver et flot look.

Materiale

Materialet i udstødningsbandager er normalt baseret på glasfiberstof, som igen har et væld af varianter og alt efter kvaliteten behandles stoffet også på forskellige måder og på forskellige stadier under fremstillingen. Det er disse to punkter, der afgør, hvor god kvaliteten af ​​udstødningsbåndet bliver.

Vind udstødningsbandage

Montering kan både ske tørt og vådt, men normalt er en våd udstødningsbandage nemmere at montere, fordi du kan strække den lidt mere ud, så den får en tættere pasform, når den monteres. Ved første opstart/varmning af udstødningsbåndet ryger det lidt og det fungerer lidt som at lægge et puds. Fibrene i bandagen "hærder" og holder sig godt på plads, men skal man skille den ad, knækker den let, når de stive fibre knækker i modsat retning. Udstødningsbandagen kan med andre ord betragtes som brugt, når den har været pakket ind og opvarmet én gang, selvom det nogle gange er muligt at bruge den igen men så med en "overstrakt" bandage, da fibrene allerede er strakt ud en gang før.

Forbrug af udstødningsgasbandager kan nemt beregnes, hvis du ved, hvad der skal pakkes ind, og du er klar over hvordan. Ellers er der så mange faktorer der spiller ind for at få et fornuftigt resultat som overlap, bøjninger, stræk, udtræk mv. En rulning på 10-15 meter er ofte nok til en "normal" manifold / "ormbo". Tommelfingerreglen er at bruge 25 mm bredde til manifold og 50 mm til udstødning eller for at sige det anderledes, 25 mm hvor der opstår skarpe bøjninger og 50 mm på lige rør eller ved svage bøjninger.

Kabelbindere i rustfrit stål

Kabelbindere i rustfrit stål bruges ved montering af udstødningsmanifolden. Der er to kendte typer kabelbindere i stål og det er trinløse kabelbindere og kabelbindere med klikfunktion. Disse kabelbindere fås i forskellige længder og bredder.

De trinløse kabelbindere fungerer præcis som de lyder, de strammer trinløst og klemmer, når de spændes.

De rustfri kabelbindere med klikfunktion er meget nemme at samle og har ca. 1mm mellem hvert trin/klik, så det er næsten "trinløst".

Hvilket kabelbinder du vælger er uden den store betydning, men er en smagssag

Ved fastgørelse af udstødningsbåndet med kabelbindere i rustfrit stål, start med at vikle en omgang, som derefter klemmes sammen med et kabelbinder. Denne vikles om og derefter fastspændes for enden af ​​viklingen. Det sidste kabelbinder vil være synligt. Er det et langt stræk der skal pakkes ind eller er der meget snævre bøjninger, kan der med fordel bruges flere rustfri kabelbindere, da det kun giver et bedre slutresultat og udstødningsbåndet holdes bedre på plads.

Vind Grenrør

Udstødningsbandager vikles normalt på manifolder og såkaldte udsugningsmanifolder, hvor manifolden ikke er støbt, men består af rørdele. Det består normalt af snævre bøjninger, så et 25 mm (1") udstødningsbånd er lettere at arbejde med, og et godt slutresultat er 50 mm (2"). I første omgang er det strålevarme fra manifolden, man vil af med, da denne varmer hele motorrummet op og også kan beskadige nærliggende dele såsom slanger fra turboen og kabler, der trækkes i nærheden.

Vind downpipe

Indpakning af udstødningssystemer med udstødningsbandager sker af samme grund som manifolder, da man ønsker at sænke temperaturen i motorrummet og forhindre, at strålevarmen ældes og beskadiger nærliggende slanger og ledninger. Når man vikler et nedløbsrør, bruges normalt en 50 mm (2") udstødningsbandage, da der normalt er forlængede bøjninger, og en bredere bandage giver en mere holdbar installation, da der er færre sårvendinger på samme strækning sammenlignet med en smallere udstødningsbandage.
 

Udstødningsbandage, der skifter farve

Et udstødningsbånd er sort eller gulligt, når det er nyt på grund af den blanding af materialer, det er. Når disse bliver varme og fibrene størkner, ændres farven også. Det bliver lysere/hvidligt og kan ændre sig alt efter hvor det har været varmest. Det er helt normalt og gælder alle typer bandager, der skal isolere varmen.

Udstødningsbånd der ryger ved opstart

Hvor meget udstødningsbandage er nødvendig?

Udstødningsbandager sælges ofte i ruller på omkring 15 meter, så det tager vi som et eksempel. eksemplerne er med 50% overlap, da lige dele ofte har mindre overlap og bøjninger har mere overlap.

50 mm bredt udstødningsbånd med 50 % overlap

2" rør er nok til omkring 2,3 meter
2,5" rør er nok til omkring 1,8 meter
3" rør er nok til omkring 1,5 meter
3,5" rør er nok til omkring 1,4 meter
4" rør er nok til cirka 1,2 meter

25 mm bredt udstødningsbånd med 50 % overlap

1,67" (42,4 mm) rør er nok til omkring 1,4 meter
1,9" (48,3 mm) rør er nok til omkring 1,2 meter
2" (51 mm) rør er nok til omkring 1,15 meter
2,12" (54 mm) rør er nok til omkring 1,1 meter
2,36" (60 mm) rør er nok til omkring 1 meter
2,5" (63 mm) rør er nok til omkring 0,95 meter

Overlap

Når udstødningsbandager vikles, bruges alt fra 25 % til 75 % overlap.

Lige dele
Om der bruges 25, 50 eller 75 % overlap på et lige rør, betyder ikke så meget som i et sving. Hvis du ønsker at isolere røret mere, skal du bruge et 75% overlap. Hvis du vil minimere forbruget, skal du bruge et overlap på 25 %.

Bøjer 
Når en bøjning er viklet, bestemmes overlapningen på ydersiden af ​​rørbøjningen. For at viklingen ikke skal være for tyk, bruges der ca 25% overlap på ydersiden af ​​bøjningen og dermed bestemmes det indvendige overlap automatisk af bøjningens vinkel.